onsdag, januar 04, 2006

men hvorfor på hovedet

På mit arbejde er der et skab, i skabet er der glas og de står alle af urensagelige årsager på hovedet, altså med åbningen nedaf. Jeg har set det før, ja faktisk ser jeg det regelmæssigt, men hvorfor? jeg undrer mig over det hver gang, "hvilket formål skulle det tjæne at stille glassene på hovedet?"
Den mest logiske tese kunne være at det forhindrede ting i at falde ned i glassene. Men hvorfor skulle der falde ting ned i ens glas? og nu jeg tænker over det, hvad er det egentligt der skulle falde ned i glassene? Jeg ved ikke, men i de køkken/glasskabe jeg har set har der aldrig været noget der hverken har eller kunne falde ned i glassene. Det er luften i skabene simpelthen for ren til.
Til gengæld har jeg set rigtigt mange skabe hvor bunden af skabet er fedtet eller støvet i en grad der gør tanken om at ens glas lige har været nede og rode rundt i det betænkelig.
Okay, rigtigt nok, der kan være en grund til det i sommerhuse eller lignende hvor der kan gå laaaaang tid imellem at glas bliver anvendt, og her er der da også fluer i rige mængder, men det er bar ikke der jeg ser det. Nej det er hjemme hos folk, ja og på mit arbejde. Og når det handler om mit arbejde går der ved gud ikke menge timer fra at første glas er taget i brug til at man må rane bestyrelsesskabet for glas. Men alligevel bliver glassene stillet på hovedet.
Nå ja, og hvis det er fordi man ikke ønsker at ting skal falde ned i ens glas, hvorfor er det så at man ikke stiller tallerknerne på hovedet?
Ja nu jeg tænker over det MÅ det være dyr man er bange for, for de ville jo godt selv kunne fjerne sig fra ens tellerken, men ikke ens glas. Så problemet må altså være at man ikke ønsker at dyr skal dø i ens glas, men at de bener rundt og skider på ens tallerkner, det er fjong.

Men altså, hvis problemet virkeligt er dyr i skabet, ville det så ikke være bedre at udrydde dyrene end at stille sine glas med drikkekanten nede i deres lort? jeg spørger bare.

3 Comments:

At 10:51 PM, Anonymous Anonym said...

Hej

Nogle glas har en større diameter i toppen, altså der hvor man drikker, end i bunden.
Måske er det derfor at nogle mennesker stiller dem på hovedet (altså med bunden op, og ikke på deres eget hoved)

Mvh Phranck

 
At 9:56 AM, Blogger Thorbjorn said...

Phranck...

Et survey i mit eget køkken afslører at samtlige glas med åbning større end bund har en relativt tyk bund, og dermed tyngdepunktet placeret i forneden. Vendes glasset om, er tyngdepunktet altså foroven, således at det vælter nemmere end hvis det havde været placeret i en for drikning - og benyttelse af glasset - naturlig position.

Der vil altså for sådanne glas være god fornuft i at lade dem stå med bund nedad og deraf følgende top opad.

 
At 3:24 PM, Anonymous Anonym said...

Æhh og hvorfor er det lige at du stiller dem med åbningen opad? Skulle det være mere logisk på nogen måde?

Sjovt som du antager at det er det rigtige uden at forkare hvorfor. Jeg formoder at det bare er din vane.

Ellers, så kom med nogle argumenter, og nej, at antage at hylderne er beskidte køber jeg ikke, men opfordrer dig derimod til at gøre rent.

Jeg stiller selv mine glas med åbningen opad fordi... sådan gjorde min mor, så det er blevet min tradition også. Ingen begrundelser, bare vane.

Hvis jeg endelig SKAL komme med en slags forklaring, så har jeg bemærket, når der på et anretterbord eller -bakke er rene og beskidte glas og kopper, så står de rene ofte med bunden opad. Når man har drukket og stiller det beskidte glas tilbage vender man det naturligvis med åbningen opad, da der ellers ville flyde væske ud over hele bordet. Måske denne orden har fundet vej ind i folks køkkenskabe?

 

Send en kommentar

<< Home

Blog Network: