fredag, januar 13, 2006

Glas er der nok af, nu mangler vi bare vores øl

Wow, tænk at der skulle komme så mange kommentarer på et så perifert indlæg som orienteringen af glas (mit forrige blogindlæg). Okay sandt at sige er tre indlæg ikke det vilde, men i forhold til mine tidligere blogs må det da siges at være en del. Til gengæld sluttede jeg det jo så også af med et spørgsmål - det kan være det var denne letsindighed der skabte læserstormen (eller det der)
Men jeg syntes næsten jeg skylder Annarella en uddybning. Min irritation går på (og her må man gerne mene at jeg er en smule pernitten) at jeg hader glas der er slidt/ridset der hvor man drikker fra og at det som regel hænger sammen med lagringsorienteringen.
Men udover dette har det også undret mig, hvorfor det alene er glas der skal lagres på hovedet - ikke tallerkner, ikke skåle, ikke fade, ikke bestik, ikke dækkeservietter, ikke krydderier, ikke morgencerialier (hvad det så end betyder) ikke... jaja der blev jeg vist lidt medrevet.
Men altså, det er kun glas og af og til kopper der lagres inverteret. Og det undrer mig fordi jeg ikke kan se nogen grund til det når alt det andet lagres retvendt. Bakke-tesen som fremlagt af Annarella lyder for mig plausibel, men jeg har nu stadig ikke helt forkastet "de døde insekter i de snavsede skabe"-tesen endnu.

Helt galt går det for Svensken som tilsyneladende lagrer deres glas i fryseren !?!

Blog Network: