Det eneste der manglede var en gulerod

Og så sidder jeg her til aften og føler mig sådan underligt sulten. Jeg har da fået en god stor aftensmad, så hvorfor denne sult. Ikke at jeg har lavet andet end at sidde på mit kontor og lave det almindelige filatelistarbejde. hmm mystisk - nå ja og så har jeg også lige hjulpet datteren med at lære at cykle.

For alle jer der ikke har prøvet at lære et barn at cykle kan jeg oplyse at det grundlæggende går ud på at man jogger efter en pind monteret på en cykel. Idéen er så at man hele tiden enten skal have en hånd på pinden eller i hvert fald være så tæt på at man kan gribe ind hvis uheldet skulle være ude. Faktisk kan man godt sammenligne det med "haren" i løb til atletik.
Det ondskabsfulde ved denne form for motion er at som man bliver trættere og trættere bliver barnet også bedre og mere selvsikkert. Og det er selvfølgeligt godt, det er jo det der formålet, men... I takt med at barnet bliver bedre kører det uundgåeligt også hurtigere og hurtigere - kan i se hvor jeg vil hen?

Det må have været et kejserligt syn at se vores ældste datter cykle rundt og rundt om vores lille gadekær med mig halsende efter hende i en mere og mere gispende variant.

Nuvel da, om ikke andet er hun faktisk ved at være ret god, så måske jeg snart kan sidde på bænken i stedet for al denne motion - og nu vil jeg have lidt natmad.