onsdag, juni 14, 2006

Længe leve pjank

Og så gik det jo hverken værre eller bedre end at BoroSahip kom forbi mit kontor med sin døde mobil. Jeg havde sagt at jeg gerne ville arve den hvis ikke han ville beholde den og da dens powerknap jo var stukket af fra printpladen mente han ikke at den mere havde den største værdi.
Altså havde jeg nu en ny, eller i hvert fald nyere, Symbian telefon, en Nokia 6600 for at være præcis, dog uden powerknap, men med lidt splitten og lidt lodden og lidt vuptivup var powerknappe genplaceret. Nu manglede bare simkortet og jeg ville være kørende igen.

Men AK AK, "simkort ikke tilladt" - nu havde jeg så to symbiantelefoner der ingenting ville ARGHHHHHHH

Men nu er Internettet jo et dejligt fyldigt sted, hvad man ikke finder der, er ikke værd at finde, hvilket en stor del af det man kan finde i øvrigt heller ikke er. Nuvel, jeg fandt et lille program til oplåsning af Nokiatelefoner og det virker!!

Så nu har jeg igen Symbian, kamera, mms, ir, Bluetooth, farveskærm, MP3 afspiller, spil, vibrator, ja prety much alting.

Og hurra for det

Blog Network: