mandag, april 09, 2007

Dét skider jeg på!!

Ja pardon my French, eller rettere Pardon my Kobenhagenish for det er det man siger herovre på Sjælø når noget bare er for fedt på den fede måde, altså "det skider jeg på". Men i dette tilfælde er det faktisk lige før man skulle gøre forsøget og faktisk skide på det, bare for at se om det også virker på fæces.

HVAD SNARKER HAN OM!!!

jeg snakker om Nanocover. I sidste uge skiftede jeg viskerblade på Focusen. Jeg havde længe gået og pønset på at skifte de gammeldaws viskerblade ud til nogle hippe nye Bosch AeroTwin viskerblade og havde nu endeligt også snøvlet mig færdig til faktisk også at købe nogle. De blev i øvrigt købt i Tyskland over Ebay hvilket ikke kan anbefales for lidt (både let og MEGET billigere) . Nuvel, da jeg så nu ville skifte til ny viskerteknologi ville jeg også give dem en god start i livet og investerede så også i en bøtte NanoCover Bilglas. Jeg havde på forhånd hørt både negative tilbagemeldinger fra folk der havde hørt om det "ude i byen" samt positive fra folk der selv havde prøvet det. Ja ok det var så kun et enkelt par, men de var der og de havde prøvet det. Så jeg tænkte det prøver jeg ski også.
Før påske fik jeg så begge dele og polerede, efterpudsede, monterede og ventede - på regn. Marie mente at jeg da bare kunne tage en vandslange, men nej det skulle ligesom være den rigtige vare ogh derudover ville jeg nok få problemer med at køre de 70kmt der skal til for at se den helt store magi mens jeg spulede med vandslange.
Men så på vej til Jylland, på vej til påske, løb vi ind i noget regnvejr. Det var mørk, vi var på motorvej og pludseligt begyndte det der Nanocover at opføre sig mystisk. Der kom ligesom nogle meget meget fine streger på forruden. De kunne kun ses når der var modkørende. Marie og jeg undrede os begge indtil vi blev overhalet (tilsyneladende af en ikke NanoCover benyttende bilist), hvis vindusviskere kørte på livet løs, hvorefter jeg næsten råbte "DET REGNER". Og det gjorde det, og det har det gjort en del gange side og det virker. Med NanoCover samler vandet sig som små dråber på ruden og glider så bare af forruden ved hastigheder over 70 Kmt, men selv under 70kmt har man sjældent brug for viskerne.

Og nu er det så vi når til det der med at skide på - Dét skider jeg på. NanoCover funger!!! Nu mangler jeg bare at finde ud af hvor længe det holder og om vi får underlige børn af det. Ind til videre holder jeg mig nok til bilglasproduktet og venter med det til sofaen, gulvtæpperne, tænderne og fødevarerne.

Nå ja og de der AeroTwin er også for seje, men jeg kunne nu godt have sparet de penge. Jeg har ikke haft meget brug for dem siden der kom NanoCover på, men lækre ser de da ud.

4 Comments:

At 12:56 AM, Blogger Thorbjorn said...

Ville gerne have været fluen på (indersiden) af ruden den dag det store "Heureka" kom. Rettelse... Fluen på indersiden af vinduet - med høreværn :D - Tillykke med det. Tror nu ikke det er noget jeg vil ofre på Micraen. /Thor

 
At 5:33 PM, Blogger Thorbjorn said...

Æventyret om Nanuu folket og de fyrretyve Regndraaber.

Det var en herlig Dag. Fuglene sjungede i Skye og der var en Duft af noget, som mindede om Foraar i luften. Paasken stod for Døren og en nye Tid var paa vej.

Fader Flatmand tog et fats Greb i Selebukserne, nappede en dyb Indaanding, fyldte Lungen med Luft og udbrøed et dybføelt "Aaah... Sikke dog en heerligen Dag. Det er jo saaedan en Dag, hvor man føeler sig som et fuldendt Menneskje. Den er joe som skabt til en Kjøretur. Hvad siger De, Lidenmoder - Skulle vi ikke kjøre en Tur på landet i Automobilet?". "Jovist" sagde Lidenmoder Flatmand "Vi skal saae sandeligen en Tur paa Landet". Og Børnene istemte i Kor med et "Ju-Biiii - Vi skal saae sandeligen en Tur paa Landet" - og som sagt saae gjordt! De skulle en Tur på landet. De satte sig ind i Ford-automobilet – en herlig nyekjøbt Model T og afsteed det gik over Stok og Steen.

Knap havde de forladt Domiciilet førend Skyene trak sig faretruende sammen over Hovederne paae dem. ”Hurtigt Fader Flatmand” udbrøed Lidenmoder Flatmand, ja hun nærmest gjaldede i Skye, ”Hurtigt – Op med Kalechen”. Og Fader Flatmand maaette i al Hast og Jag afstige Automobilet, og møjsommeligen opslaae Kalechen for at skærme mod det Faretruuende Skydække, der efterhaanden havde ladet sig opbygge paae den Jydske Automobilvej.

Da skjete det underfundige, som immervæk engang imjellem sker paae den Jydske Automobilvej. En liden grøn Havenisse stod i Vejsiden netop paae det Sted hvor Fader Flatmand havde parkieret det nyeligen indkøbte Fordautomobil. ”Nanu Nanu” sagde den liden grønne Havenisse, og fortsatte ”Nanuuu Nanuu Nanu”. Fader Flatmand kiggede en smule forebløeffet, og svarede efter en liden Stunds Tavsheed. ”Jamen et glædeligt Nanuuu til ogsaa Dem, liden Ven”. Og børnene syntedes at den liden grønne Mand saae sjov ud, og istemte i Kor: ”Nanuu Nanuuu”. Saaeledes fortsatte Samtalen en Stund. ”Nanuu Nanuu” sagde den liden grønne Havenisse. ”Nanuuuuu?” Spurgte Lidenmoder Flatman. Og Børnene svarede i Kor ”NaNUUUUuuuu”.

Den liden grønne Havenisse knipsede tre gange med sine smaa grønne Fingre. ”Knips …. Knips …. Knips” – og pludselig, ud af det rene Ingenting kom en hel Hær af smaae grønne Havenisser. De kravlede overalt paae det nyindkøbte Fordautomobil. Snart oppe. Snart nede. Og imedens de alle istemte et ”Nanuuu Nanuu – NanuNanuNanu” overmalede de Automobilet med en grønneligen Drik. Lidenmoder Flatmand var en Anelse nervøes. ”Hvad er det mon de laver, Fader Flatmand?”. Fader Flatmand hviskede tilbage ”Jeg veed det ikke – men de ser uskjadelige uud og Børnene kan lide dem”. ”Nanuuu” sagde Børnene. ”Nanuuu” svarede de grønne Havenisser. Og saaedan blev de ved i en Stunds Tid. ”Nanuuu Nanuu” sagde de grønne Havenisser. ”Nanuuuu Nanuuuu” klemtede Børnene lystigt.

Efter en rum Tiid var hele Automobilet malet gjanske grøn. Den liden grønne Havenisse knipsede tre gange ”Knips … Knips … Knips” – og flukseligen vare alle Havenissens grønne Venner ganskeligen forsvundne – som udi den rene Luft. Havenisse sagde ”Nanuuuuu”, drejede sig tvende gang om sin egen Akse og VUPTI… Saae var ogsaa dén gjanske forsvunden. Børnene raabte et trefoldigt ”Nanu” som Afsked og da var de heelt alene igjen paae den Jydske Automobilvej.

”Naae!” udbøed Fader Flatmand, medens han undrede sig synderligt over det passerede. Hvad i Alverdens Riger og Lande mon det var for noget. ”Ja” istemte Lidenmoder Flatmand ”Hvad mon det var som passerede just nu?”. ”Nanuuuu”, svarede Børnene, thi de forstod det godt. ”Mon det er sikkert at kjøre igjen?”, funderede Fader Flatmand. ”NaNUUUUUU” igjaldede Børnene. Og saae kjørte de videre.

Knap havde de gjenoptaget deres Færd førend et rædsommeligt Uvejr sænkede sig veederstyggeligt ned over dem. Vinden ruskede og baskede imod det nyindkjøbte og nu grønne Fordautomobil, og det vare faktisk saae voldsommeligen, at Fader og Lidenmoder Flatmand blev en Anelse usikre. ”Uh” udbrød Lidenmoder Flatmand. ”Uh” sagde hun igjen. ”Nanuuuu” sagde Børnene lystigt for de vidste at der ikke var noget at frygte. Fader Flatmand var en anelse nervøes og holdt Automobilet ind til siden. Da var det at han steg ud af Automobilet, og der skjete noget underfundigt og meget meget mærkeligt. Knap vare han gaaet ud førend han kom ind igjen. ”Vil De troe det Lidenmoder, om jeg nu beretter for Dem, at det styrtregner udenfor?”. Lidenmoder Flatmand turde næsten ikke troe sine egne Øren, thi hun kunde jo med selvsyn see, at der ikke laae saa meget som en endeste Regndraabe paae det Nyindkøbte og nu grønne Automobil. ”Næææ Fader Flatmand. Det vil Jeg saae sandeligen som mine Øjne mig ikke bedrager troe paae blot en ganske liden Stund”, og hun fortsatte ”Den Maae De længere uud paae Landet med kære Husbond. Hørhov - De tager vel ikke Tis paae mig?”. ”Nej det ved den søødeste Grøed Jeg ikke gjør, Lidenmoder. Gaae De blot selv ud og eftersee Væjrets Tilstand om ej De stoler paae mig!”. Fader Flatmand var ikkun en liden Smule anstødt over denne Bemærkning, thi hun kunde jo see at hans Klæder vare gjanske gjennemblødte. Lidenmoder Flatmand gik udenfor – og straks vare hun gået ud førend hun kom tilbage igjen. ”Jo minsandten om ikke det regner. Det var dog ligegodt et vederstyggeligen Væjr.”. ”Nanuuu” råbte Børnene ifra Bagsædet. Fader Flatmand udmumlede et ”Det skjider Jeg paae – om jeg begriber dette. Hvad er dog dette for noget Trolderie og Hekseværk?”

Pludeslig gik et Lys op for Fader Flatmand. ”Nanuuu” råbte han. ”Det er Nanuuu som har gjort dette. Nu forestaar Jeg det alt Sammen”. Og i det sjelvsamme Øgenblik forstoed ogsaa Lidenmoder Flatmand hvad det var som var hændt. Børnene havde hele tiden forstaaet det, og saaledes sprang de Dørene op, løeb ud i det forfærdelige Uvejr og gjaldede i Skye. ”Nanuuu Nanuuuu – Hurra Hurra – Nanuuu” – thi den grønne Drik som den liden grønne Havenisse havde overhældt det Nyindkøbte Automobil var netop en Trylledrik som beskyttede mod Uvejr. Og der stod de så i Regnvæjret medens de dansede lystigt om Automobilet. Fader Flatmand brummede muntert med sin dybe Bas ”Nanuuu”. Lidenmoder Flatmand sang kækt fra det allerdybeste af Ljungerne ”Nanuuu” og Børnene afrundede med et ikkun endnu lystigere ”Nanuuu”. Og Folk som passerede i deres ældre og ikke helt saae nyindkjøbte og ikkun knap saae grønne Automobiler undrede sig, og tænkte at de da maatte være splitter ragende tossede og skjyndte sig forbi, thi de forstod sig ikke paae Nanuu og glæden ved at danse om et Automobil i Regnvejr. Men det bekymrede den liden Familie sig ikke om, thi den Glæde havde De. ”Nanuuu Nanuu”. ”Nanuu Nanuu – tjuhej Faldera – Nanuuu”

Og den dag i dag, kan man stadig se – om man er museligen stille… Da kan man være heldig at se den liden Familie holde ind til Siden. Og udviser man den kun allerfiineste Agtpaagivenheed og ligger sig godt paae Luur og skjuler sig i det lange Græds, da kan man være heldig at see den liden Familie udføre Nanuu dansen om det grønne Automobil. Automobilet er ikke saae nyindkøbt mere og det grønne er ogsaa skjaldet en Anelse af igjen, men Glæden ved Nanuu er der den dag i dag.

Snip Snap Snude – Nu er den Historie ude.

 
At 7:49 PM, Blogger Fladmas said...

NANNUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

Ellers fattes jeg ord - men jeg er meget taknemmelig for den fine historie!!!

 
At 7:57 PM, Anonymous Anonym said...

Helt enig

Det styre for vildt det der nano. Har også været oppe og ring over at der kun er lyd og ikke manglende udsyn - Det styre for vildt!!. Har intil videre holdt i 4 måneder men trænger også igen.

 

Send en kommentar

<< Home

Blog Network: