Going closer

Et af de billeder jeg tydeligst husker fra før jeg selv fik et DSLR (Digital Single Lens Reflex - altså et digitalt spejlrefleks kamera) er et billede som en af mine gode kammerater Carsten havde taget af et insekt helt vildt tæt på. Jeg kan huske jeg tænkte "wow, kan man også det med sådan et kamera". Så naturligt nok var det en af de ting jeg tidligt skulle prøve da jeg så endeligt fik mig et spejlreflekscamera.

Om billedet: Det er en frø!


Normalt når jeg tager billeder er der forskellige kriterier jeg prøver at overholde for at give gode billede og når det kommer til makrobilleder handler det tit for mig om at få flotte farver eller mønstre til at ramme motivet ind. I dette billede er der det der desværre ikke - men motivet er en frø og en Duracell én af slagsen. Den ville kun sidde stille længe nok når den var i Matildas hænder. Så selvom der omkring var masse af egnede blade, blomster og lignende måtte jeg tage til takke med en et par hænder. Nuvel, helt dårligt er det da ikke blevet og jeg syntes slev at dybdesløringen er blevet ret god.

Men hvor er jeg glad for at vi har en datter der ikke er pømset.