mandag, september 29, 2008

De sørgelige spejdere?

Jeg ligger i dag syg herhjemme med noget maveknas og får så også chancen for at lytte til lidt radio - noget jeg ikke normalt gør på dette tidspunkt (kl 14-agtigt) I P3 har de programmet "De sorte spejdere" med Anders Breinholt og Anders LundMadsen.

Det er egentligt ret imponerende, det virker som om de faktisk har genoplivet Bevis and Butthead med et twist af Jørn Hjorting. Programmet går tilsyneladende i det store ud på at finde klip fra andre tv og radio programmer hvor ord som "kugler" eller "boller" bliver nævnt og så sidde og grine fesent når så der for eksempel nævnes at "hun lagde sine brors kugler i vinduet" he heh, he heh. Dette er så let garneret med noget telefon noget hvor de ringer til lyttere og taler om vind og vejr - Jørn Hjorting style. Som det sidste delkoncept er at gøre nar mad mere eller mindre alt andet.
Det er ski nok bare mig der er ved at blive for gammel, men gud hvor synes jeg det er intetsigende. Men på samme tid er det jo nok egentligt også enotmt dansk; sådan en slags "Jantelovs Radio" - Lad os pille alle andre ned og gøre nar.

Nuvel, jeg tror bare jeg skifter kanal.

Nå ja, mine løg ligger i køleskabet så de holder sig længere - heheh heheh og min dolk er bleve lidt rusten- heheheh heheh. suk.

Blog Network: