onsdag, februar 23, 2005

check lige nyhederne dér

Så skete det. Der kom en side til at gøre hjemmesider mere læsevenlig - hvis man er ung altså.

check DR ud, dér

tirsdag, februar 22, 2005

Børnesange ?

For godt 3 1/2 år siden blev jeg far. Og med det trådte jeg ind i en ny (og vi taler HELT ny) verden. Man lærer at skifte ble og lave grød. Senere, meget lidt senere opdager man hvor tidligt den personlige vilje egentligt indtræder og hvor naive vi forældre faktisk er.
Men man bliver også (gen)konfronteret med børnesange. Og nøj hvor er der meget vås involveret i børnesange. Bedste eksempel på dette er konceptet ”at gå rundt om en enebærbusk” Hvad går det ud på? Eller hvad med sangen ”tre små soldater”. I denne er moralen tilsyneladende at soldaten ikke må få prinsessen med mindre han får lov af prinsessens far, men at sådan nogle fædre heldigvis kan købes med lidt bestikkelse i form af blandet guld og sølv og et par skonnerter – ikke noget med ”i elsker jo hinanden højt” næ nej, her får soldaten lov til at købe datteren.
Nå ja og så er jo også konceptet at alt skal være småt i børnesange ”den lille konge”, ”den lille soldat” og de tre ”små skibe”. Helt galt går det i ”langt ud' i skoven lå et lille bjerg” i denne sang er ALT småt. Det er et veritabelt lilleputland.
Nuvel, det er de gamle sange. Det forsøgte vores forældres generation at gøre noget ved, men hvad gjorde de? de skabte sange som ”vi voksne kan også være bange” ARGHHHHHH, hvordan skulle det lige gøre det bedre?

Nå men nu er det jo ligesom blevet vores tid til at genforfatte børnesangen og vi kan jo lige så godt gøre dem nutidige og samfundsrelevante. Med det sagt har jeg så komponeret mit eget ”lille” bidrag til den Danske sangskat- ”Jeg er en lille autonom” - inklusivt fagter.

Melodi - ”Jeg er en lille undulat”

Jeg er en lille autonom [laver briller med hænderne]
Jeg har så ondt i mit hoved [tager sig til hovedet og vipper det fra side til side]
for dem jeg går med -ja dem jeg går med [laver vandre fagter med armene ]
de kaster brosten [imiterer at smide en brosten]

De drikker øl og ryger hass [imiterer at drikke øl og ryge hass]
Og maler S-tog om natten [Imiterer at spraymale 'tags']
Men jeg vil hel're - ja jeg vil hel're [nikker glad]
ha' coca-cola og is [Imiterer at drikke cola og spise is]


onsdag, februar 09, 2005

arqam al hind

Hvem var det nu der opfandt nullet? altså bort set fra Dansk Folkeparti alias liste 0 eller er det o - hmm er der et skjult budskab - noget med et nulpunkt.

Nå men spørgsmålet et reelt nok, hvem opfandt nullet? Det gjorde araberne da, det ved enhver. Eller gjorde de?

Jeg snublede i dag over en ret spændende artikel om oprindelsen af nullet. Den er klart læseværdig.

Ja ja nu er det jo ikke mig i omgangskredsen der er den Indufikserede (og lad jer ikke narre af flaget).

Til gengæld vil jeg så slå et lille slag for romerne og deres udmærkede om end stort set ubrugelige talsystem og introducere et Romersk ur i min "side-bar". Nu er der ingen undskyldning for at komme for sent mere.

posted by Fladmas @ XXII:XLIX

Blog Network: