søndag, juni 22, 2008

avanceret sudoku...

... med indsats.

I torsdags tænkte jeg: "hei, der er kommet en firmware upgrade til vores wifi access point - den installerer jeg da lige"
Allerede der burde jeg have hørt de alarmklokker der ringede i mit baghoved. Klokken var lidt over 10, altså som 22 og der skal man aldrig tænke tanker der indeholder "lige" og "firmware" i samme tanke. Men det var faktisk ligetil at uploade den nye firmware. Det gik nemt og hurtigt og AP'en lukkede sig sammen som en østers, ganske uden for kontakt på nogen måde. Vel at mærke en østers til 45o danske penge. DOH - DOOOOOOOOOOHHHHHHHH DOH DOH
Nu med kabel i maskinen og lidt googlen kunne jeg så også hurtigt se at netop denne nye firmware var meget lidt kompatibel med vores AP - trods det at fabrikanten påstår det modsatte.
Tre timer senere, kortslutning af ben 15 og 16 på flashchippen inden i AP'en, lidt oldtudsegammelt commandline uploading og jeg var tilbage hvor jeg startede; en fungerende AP med gammel men meget stabil firmware.

Så nu her i bagklogskabens ulideligt klare lys har jeg lige udvidet mit interne regelsæt:
1) tænk ALDRIG "lige" klokken lidt i "nu kunne jeg ski godt snart bruge lidt søvn"
2) før firmware upgrades goolge: [appatatets navn], "firmware" og "failure"

Nå ja, og hvis der skulle være nogen der er har en Linksys WAP54G access point som er død efter en firmware upgradering så se her

mandag, juni 16, 2008

Tagget ?!

Nå da, det lader til at jeg er blevet "tagget". Ikke at jeg kendte til det inden jeg blev det, "tagget" altså, men det gør jeg så nu. Indledningsvist gætter på at det skal siges på engelsk for ellers synes jeg det lyder lidt nåller. Alternativt, hvis det nu var på dansk ville der vel også være et g for meget - ja og så er det nu kun noget Marie får lov til ;D
Men altså, egentlig virker det mest af alt som en ny afart af en kædebrevsfilejs og det er sædvanligvis ikke noget jeg gider. Men denne her ser nu lidt sjov ud og så ser den heller ikke ud til at kræve det store; Så here goes, reglerne er simple:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.

***

ad 1) av (skulle vist ikke have løftet datteren helt så meget i dag)

ad 2) det der med tal, det virker ski

ad 3) bogstaver, de virker nu også ret godt. Ja bort set fra hvorfor man ikke bare afskaffer C på dansk - det gør da ikke andet end at forvirre... udtales det som s eller som k.

ad 4)
Many automated ticket machines in Phaic Tan require you to haggle.
Here is how it works; the machine will demand 100p.
Press the button marked 20p......


ad 5) Citatet stammer fra min nuværende natbordsbog; pt sidder jeg i vores seng da det er det eneste sted ud over vores have hvor jeg kan nå naboens WiFi. Vores eget net er nede så det er det eneste hul til omverdnen. Nøj hvor det føles grimt ikke bare at kunne tilgå nettet og hele omverdnen (ok jeg har måske brug for hjælp, måske)
Nuvel, egentlig ville jeg hellere have citeret min rejseguide til Molvanien da den er noget federe, men nu er det tilfældigvis rejseguiden til Phaic Tan der ligger øverst. Strofen er fra kapitlet omhandlende hovedstaden Bumpatabumpa. Det er så klart en læseværdig rejseguide, men har i ikke læst rejseguiden til Molvaninen så start med den, den er mindboggeling god.

ad 6) Hmm hvem skal jeg nu "tagge". Jeg kan jo starte med at nævne Annarella som taggede mig. Og så vil jeg "tagge", i tilfældig rækkefølge: Le Thor, Ham(og hend)selv, Monsieur Schondel, Pies og datter, og Gule myrer

Blog Network: